1 dåse tun
4 forårsløg (eller 1 almindeligt løg)
1 dåse hakkede flåede tomater
lidt olie eller smør
1 laurbærblad
1½ tsk tørret timian
2 spsk citronsaft
3 spsk fløde
salt og peber

4 æg

Det snittede forårsløg svitses i olien, tomater og tun (uden væde og plukket lidt i stykker) tilsættes. Efter et par minutter tilsættes krydderier, citronsaft og fløde. Det hele snurrer for svag varme i ca 10 min.
Afkøles til lunken eller kold tilstand.

Æggene piskes let sammen og tilsættes.
Hældes i en aflang form (ca 1½ l), der er foret med bagepapir (for så er patéen lettere at løfte ud af formen efter bagningen).
Bages i ovn ved 200 grader i ca 1 time.
Serveres kold med en dressing af creme fraiche – gerne med lidt finklippet grønt i.

Rækker til ca. 8 personer

Tilbage til oversigt