I caféen kan I få frokost eller kaffe/te og kager - eller meget gerne det hele!

Vi tilbereder selv alt fra bunden og bruger økologiske råvarer - nogle herfra (fra køkkenhaven eller fårene), og andre fra mindre producenter, som vi kan stå inde for. Vi vil gerne kende vores produkters vej helt fra starten og hertil.

Vi har særlige børnetilbud, fx vores "børnepakke" til 54 kr, bestående af 1 hjemmebagt bolle, 1 stk kage efter eget valg, 1 glas saft og 1 slikkepind. På vores lille frokostmenu er der nogle særlige frokosttilbud, og vi kan altid tilberede en børneversion af en af vores normale frokostretter.

Vi kan som noget nyt i år tilbyde de gode økologiske ispinde fra Hansens Flødeis - der vil være en 5 - 6 forskellige at vælge imellem.

Af kolde drikkevarer har vi saft fra Søbogaard, special-øl fra Skands og husets økologiske rød- eller hvidvin (der også sælges pr glas).

Har I brug for glutenfri eller diabetes-kost, så spørg i køkkenet - der er som regel forskellige muligheder (og også nogle kager).