Det er ganske vist og stadig helt utroligt: fredag d. 29.05.2009 havde vi besøg af Dalai Lama!

Per Stig Møller, der var udenrigsminister på det tidspunkt og som bor her i området, ringede og spurgte - og det var vi selvfølgelig helt med på!

De skulle have te (grøn te til Dalai Lama) og kage.................hvilken kage måtte jeg selv bestemme. Og jeg bestemte mig for en god dansk drømmekage (herefter kalder vi den Dalai Drømmekage). Den kunne Dalai Lama godt lide!

Dalai Lama og Per Stig Møller sad inde i caféen, og imens de snakkede, serverede vi kaffe og kage for følget udenfor. Der var bl.a. en gruppe danske motorcykelbetjente, der havde ekskorteret Dalai Lama fra lufthavnen, derefter til Marienborg og tilsidst herud - de var rigtig godt kaffe- og kagesultne!

Da Dalai Lama skulle gå igen, ville han ikke ud af hoveddøren, men gik lige en tur ud i køkkenet og hilste på personalet - det var en fin tanke!